Grillet, marineret tofu

500 g. tofu
2 spsk. miso
2 spsk. riseddike
1 dl. vand

Skær tofu'en i skiver på 1/2 cm. Bland en marinade af miso, riseddike, og vand og læg tofu'en deri i nogle timer. Grill skiverne i ovn eller over bål. Serveres med ris og salat, eller på brød.

Variation: brug seitan eller tempeh og varier marinaden ved at bruge tamari og ingefær, krydderurter ell. lignende. Skiverne kan også steges på panden eller bages i ovnen.